Find billigste mobilabonnement → sammenlign priser her!

Er du også en af dem, som er på udkig efter et nyt mobilabonnement? Så ta’ endelig et kig rundt på siden her, da vi har samlet en masse information om de forskellige abonnementer, og vil hjælpe dig med at skabe overblik over, hvilket abonnement, der vil passe bedst til dig og dine behov.

Udbyder
Taletid
Data i GB
Fri SMS
Fri MMS
Oprettelse i DKK
Pris/Mnd i DKK
Gå til
1 Timer0.3JaJa0.0049.00Gå til udbyder
1 Timer1JaJa0.0059.00Gå til udbyder
2 Timer0.2JaJa0.0079.00Gå til udbyder
10 Timer1JaJa0.0099.00Gå til udbyder
10 Timer2jaja0.0099.00Gå til udbyder
3 Timer3JaJa1.0099.00Gå til udbyder
4 Timer2JaJa0.0099.00Gå til udbyder
5 Timer1JaJa0.0099.00Gå til udbyder
12 Timer3JaJa1.00119.00Gå til udbyder
Fri tale1JaJa0.00129.00Gå til udbyder
Fri tale1JaJa0.00129.00Gå til udbyder
10 Timer10JaJa0.00129.00Gå til udbyder
Fri tale1JaJa0.00129.00Gå til udbyder
Fri tale3JaJa0.00149.00Gå til udbyder
Fri tale4JaJa0.00159.00Gå til udbyder
Fri tale5JaJa1.00169.00Gå til udbyder
Fri tale10JaJa0.00179.00Gå til udbyder

Når du skal have fat i et nyt mobilabonnement skal du gøre dig nogle forskellige overvejelser inden du træffer din beslutning, for at opnå den bedste og billigste løsning til netop dig. Vi vil nedenfor gennemgå disse, således du vil gøre dit valg på et oplyst grundlag, da det altså kan være lidt at en jungle at finde rundt i de forskellige abonnementstyper og de mange udbydere.

Mobilabonnementspriserne varierer ofte en del og dette særligt på grund af den priskrig, der er mellem de forskellige udbydere, og endelig også den konstante udvikling af ny teknologi. Der er altså en stor sandsynlig for, at det abonnement, du skulle have på din mobil nu, langt fra er det billigste eller passer bedst til dit forbrug.

Er man ikke bundet af sit mobilabonnement i en vis periode, så kan man med fordel tjekke de forskellige priser ca. hver tredje måned, eftersom man herved med stor sandsynlighed kan sikre sig hele tiden at have det billigste abonnement, uden at skulle tjekke hele tiden.

Hvilket mobilabonnement skal jeg vælge?

Selve produktet – altså mobilabonnementet – som er det, der gør dig i stand til at ringe til familien, skrive sms’er til vennerne, og gå på internettet, er sådan set primært det samme ved de forskellige udbydere, men der er forskel i prisen for disse ydelser.

Snakker du meget eller surfer du i stedet?

Nogle udbydere lægger stor vægt på ubegrænset mængde fri tale, mens disse så til gengæld vinder ind på dette ved at have en forholdsvis stor takst for enten data eller beskeder. Omvendt vil andre selskaber vægte data højt og fastsætte prisen for dette relativ lavt, mens deres minutpriser vil være en del højere.

Umiddelbart vil vi mene, at det generelt kan siges at man skal kigge på selskaberne Bibob og Oister, hvis man har et forholdsvist stort dataforbrug. Er ens forbrug af data derimod rimelig beskeden, og ønsker man derimod at få så meget taletid som muligt i stedet, skal man nok kigge på selskaber som eksempelvis Fullrate eller CBB mobil.

Ekstra tjenester

Ud over at prisen for de forskellige abonnementer varierer meget, skal man også holde for øje, at der til nogle abonnementer medfølger en række ekstra services, som man måske vil kunne få stor glæde af. Nogle abonnementsudbydere tilbyder gratis musik, tv eller andre tjenester, som man ellers normalt hurtigt kan komme til at bruge mange penge på.

Bruger man ofte sin mobil til at afspille musik fra, vil man med fordel kunne bruge nogle af Telmores abonnementer, da man herved vil få adgang til en helt masse musik fra TDC play. Er man derimod ikke interesseret i nogle af disse ekstra tjenester, så man nogle kigge efter andre selskaber, da selve grundprisen for disse abonnementer godt kan være en smule højere end ved andre, netop for at kunne give alle adgang til de ekstra tjenester, som jo koster selskabet penge.

Hvor er der dækning

Inden du køber et nyt mobilabonnement er det bedst lige at undersøge, om det pågældende udbyder har dækning i de områder, hvor du bor, arbejder og generelt opholder dig meget. Dette er dog som oftest kun nødvendigt, hvis du skulle bor på landet eller i meget små byer. Alle mobilselskaber har nemlig dækning i de større byer. Man kan tjekke de forskellige udbyderes dækningsområder via følgende links:

TDC: anvendes af: TDC; Onfone og Telmore

http://daekning.tdc.dk/4g_daekning.html

Telenor: anvendes af: Telenor, BiBoB og CBB Mobil

http://www.telenor.dk/privat/kundeservice/kundeservice/mobil/daekning/

Telia: anvendes af: Telia og Call me

http://telia.dk/mobil/daekning

3: anvendes af 3 og Oister

http://www.3.dk/Privat/mobil/Daekning/

Har jeg brug for data?

Vi bruger data til at sende, modtage og lave forskellige ting, som ikke kører over det normale mobilnetværk. Det kaldes også mobilt bredbånd og trådløst internet. Med data vil du altså via din telefon kunne gå på diverse hjemmesider, bruge netbank, modtage mails, høre musik, gå på diverse sociale medier som eksempelvis facebook, med videre.

Når man går på nettet via telefonen, bruger man altså den omtalte data, og det kan altså være svært at vide, hvor meget data man egentlig bruger. Rigtig mange bruger slet ikke al den data, som de betaler for hver måned, eftersom nogle sider slet ikke kræver ret meget data. Det kan være svært at gennemskue på forhånd, hvor meget data man har brug for.

I dag er der rigtig mange udbydere, som lader abonnenten gå ned i hastighed, når man har opbrugt den i abonnementet inkluderede data, og tager ikke betaling for det overskydende forbrug. Derfor behøver du altså ikke vælge et abonnement med meget data, selvom du skulle komme til at have brug for lidt mere, og du vil ikke komme til at betale ekstra af den grund. Du kan tjekke om det er tilfældet for de forskellige selskaber på deres hjemmesider.

Nedenfor kan man via linket komme ind til en liste, der viser, hvor meget data de forskellige tjenester på din mobil bruger, således du kan lave et nogenlunde skøn over, hvor meget data dit abonnement bør indeholde.

Hvor meget taletid skal jeg have?

Skal man have en ide om, hvor meget taletid ens abonnement bør indeholde, vil vi anbefale at kigge på, hvor stort ens tidligere forbrug har været. Dette kan gøres både ved at tage et kig på dine tidligere mobilregninger. Her vil stå, hvor længe du har talt i telefon og med hvilke numre. Selvom du har haft et abonnement med x-antal timers tale inkluderet, vil der stadig stå, hvor meget du rent faktisk har brugt.

Du kan ligeledes tjekke din telefon-log over dine samtaler, og herudfra danne dig et overblik. Man skal i denne forbindelse holde sig for øje, at nogle udbydere giver fri tale mellem bestemte telefonnumre, der har samme udbyder, eller mellem eksempelvis familiemedlemmer. Undersøg hvem du har dine samtaler med, og hvem det normalt er, du ringer op til.

Jeg har opbrugt min taletid

Opbruger du den taletid der er inkluderet i dit abonnement, er det ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne ringe resten af måneden, men det vil blot koste dig en minuttakst. Minuttaksten vil ofte være næsten den samme ved de forskellige selskaber.

Hvordan skifter jeg abonnement og hvad med mit telefonnummer?

Du kan skifte mobilabonnement helt uden store anstrengelser, og du skal ikke undvære at bruge din mobiltelefon på noget tidspunkt.

Har du bestilt et nyt mobilabonnement, vil selskabet sende et SIM-kort hjem til dig. Ønsker du at beholde dit gamle nummer, er det muligt, men du vil ofte blive nødt til at bruge et midlertidigt nummer, som følger med kortet, i et stykke tid, med mindre du vil vente med at skifte over til dit nye abonnement, til nummeret er flyttet over, hvilket typisk vil tage op mod en uges tid. Når nummeret er flyttet, vil det gamle simkort ikke virke længere, og det nye simkort skal sættes i telefonen og abonnementet er altså skiftet.

Hvad sker der med det gamle abonnement

Det nye teleselskab opsiger dit gamle abonnement på den dato, hvor man har ønsket at få sit nummer flyttet på. Det gamle mobilabonnement vil hermed stoppe, og man vil modtage en afsluttende regning for den indeværende måned. Det er dog kun tilfældet, hvis man ikke har en bindingsperiode, der endnu ikke er udløbet, ved det gamle abonnement.

Hvilket SIM-kort skal jeg bruge?

Når man skal bestille et nyt SIM-kort, skal dette vælges efter hvilken telefon man har. Ofte sender selskaberne et multi-SIM-kort, som passer i langt de fleste telefoner, men det er alligevel lige en god ide at tjekke først. Skulle du få et SIM-kort, som ikke passer til din telefon, kan man som oftest tage til en fysisk forhandler af mobiltelefoner og få dem til at hjælpe med tilpasning af kortet.

Der er tre forskellige typer af SIM-kort. Det største er det almindelige SIM-kort, det mellemstore kaldes micro, mens det mindste kaldes et nano SIM-kort. De forskellige kan ses på billedet herunder.

Bør jeg købe ny mobil med mit nye abonnement?

Er du ved at være lidt træt af din gamle telefon og forestiller du dig alligevel at skulle anskaffe en ny telefon inden for en nærmere fremtid, så vil man med stor fordel kunne anskaffe sig denne sammen med sit nye abonnement, eftersom dette ofte vil kunne spare dig en del penge i forhold til at købe telefonen separat. Du vil altså kunne opnå nogen rabat på en telefon ved at købe en samlet pakket med henholdsvis abonnement og telefon, og sådan er det hos langt de fleste udbydere.

Binding eller ingen binding?

Oftest har mobilselskaberne en bindingsperiode på ca. 6 måneder, når du opretter et abonnement hos dem. Dette gør de for at holde på kunderne i en vis periode. 6 måneder virker umiddelbart ikke som ret længe, men her må mobilselskaberne også være realistiske og chancen for at kunderne vil tegne et abonnement bliver mindre, jo længere bindingsperioden er.

Det vil selvfølgelig være at foretrække et abonnement uden binding, eftersom man så til en hver tid kan skifte abonnement, når et andet skulle vise sig at blive billigere. Samtidig er det dog også sådan, at abonnementerne uden binding ofte ikke vil have de samme ekstra fordele at tilbyde til en lige så god pris.